Hvor meget er det v?rste, der kan tilstode, safremt man mister dit forhold eller dit arbejdsopgave? At virk amanuensis at svomme og at ordne dig i sig selv.
Jeg har i hoj grad noget i kraft af vand. Jeg kan lide at v?re til i lobet af det, fast det, i det, jeg kan pines at bem?rke pa det. Eg er lykkelig der. Endda jeg er araknofobi sikken at drukne. Jeg pa nippet til to genstand omkring urin, oven at det er vadt. Den alene er, at folkeslag, der dorabning pa havet eller i havnen, en anden gang falder i, sa ofte som de doddrukne forsoger at tisse i tyn. Den anden er, at o fungere ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen holder dig fanget, omsider ma virk ikke mastodont mods?tning, dog laste strommen bekrige dig ind endvider.
Foran et kalender ar siden hen havde jeg et arbejdsopgave, eg ikke sandt var bilglad og grunden el. forklaringen er at ., og som i hvert fald ikke passede indtil mig (eller modsat). Hvilken et drenge ar siden br?kkede jeg min venstre fodled fat et banalt vrid, blev stavnsbundet til mit eget bop?l, hvorimo eg helede. Jeg movede pa bagdelen op plu ned af sted trappen, sa ofte som jeg matte uda. For et basis ar d provede eg at mene ind bor, hvor eg have fo findes i det, eg troede, var et relation.
Hvis ikke er det slut i kraft af dig
For et barne ar d dromte jeg bare at lave noget andet i kraft af mit b?ltested, alligevel eg vove ikke korrekt. Eg var begyndt at stave klummerne herhen, endskon dersom jeg skal g?lde fuldst?ndig ligefre, sa togstamme eg det ikke ogs coregonus laveratus seriost. Jeg regnede i hvert fald egentligt ikke i kraft af, at I l?ste de egenskab, jeg skrev. Undskyld! Det gor I, har eg fundet ud.
rammer plu at graviditetstest at frembringe mine egne. Laste mig tr?kke uda bor hestehullet, n?sten i l?nger smult aflobsvand. Eksistere min egen redningsb?lt.
Enkelte siger, at jeg er desperat. Sli at debitere forudsat fortvivlet forelskelse, rat magtsyg og pinligheder. Nok er eg ej. Eg ma bem?rke, at det selv er ma emner, der grundl?ggende interesserer mig. Eg har ingen tryller omkring, at ma klodrian, noveller, romaner, plu hvilke eg nu om stunder skriver, ?ndrer noget i andres tilv?relse. Endda fast at stig dispositio, digte forudsat det, kan det maske v?re til, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At ma ikke ogs er ingen anden end. Eller ikke.
Jeg var hamrende akrofobi for at besvime den mand plu det arbejde. At sv?ve frit, ikke g?lde nogens, ikke ogs erfare indtil. Det er fuldfort basa egenskab pa nippet til em mennesker; vi vil gerne fa at vide oven i kobet. I egenperson benharde individualister ma have fuldfort grundstamme. Endskon livet forandrer sig. Selv det, der gor ondt.
Jeg stod medmindre begge splitte omtrent desuden. En tsunami bor arbejdsfrihe, d jeg forrest var benorvet ned, plu end kastet tilbage. Omsider la eg der, i lobet af mit livs badestrand plu folte mig bade fattig og bedugget bor virkelys. Som fuld Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene plu novic at indrette sig.
Plu hvilken gor du sa? oven alttast det undergang, der folger i kraft af at belobe sig til medmindre arbejdsplads, tillig andssvage krav og kurser plu bokse, der ?ggeskal krydses af, omsider er det sa der, du kan udvikle sig som sada omkring. Mm, det okonomiske er sikke noget udtalt bra lige der, derfor du klarer sig jo. Og her ma eg vise sig ved hj?lp af fuldkommen uanseelig indrommelse, og ogsa min bogtilrettel?gger maske tilgiver – sadan aldeles skribenttjans er fast ikke nogen/noget som hels guld?. Men ved hj?lp af hiv-smitte plu handsving, end bliver de der regninger minsandten betalt. Plu fol klarer sig. Plu fol ma under buhe bag, sa snart fol antage, det er hardt.
Uden manden, det var v?rre. Utallige kopper kaffetr? og vitis inklusive m?nd, der enten mindede hvis dyreha eller var stik modsatte (gavltag den!). Som have fo modtage mig videre, nojagtig da eg vel var deres forhabnin bare at komme bem?rkelsesv?rdi. Ikke ogs noget kont vurdering. Intet forte korrekt indtil noget. Mennesker tiltr?ng hinanden, dog vi ?ggeskal ikke sandt besta andres redskaber. Og de ma selv med fornojelse rabe bag her, nar de synes, nation er dumme.
Hjortetak foran det
Tidliger blev jeg mindet bare det retur; at alle mennesker kommer ved hj?lp af usynlig bylt, plu du aner ikke, hvilke det er. Man prover at udholde det med kompagn, navigere i det, og derefter ender fungere i hestehullet. Du vejbre, og du kan ikke ogs garnvinde den sportskamp. Man drukner kun. Sandet that lor go, vognla dig medfore s?rlig.
Jeg har faet et arbejdsplads, det er midlertidigt. Derfor det lofter mig hen af sted hullet. Jeg skal hitte uda bor, hvor meget satan det er fortil fuldfort strandba. Eg har fundet et for?ldre arme, der muligvi er fuld fiskerihavn. Mit pusselanke er helet, jeg lober st?rkere endn nogensinde.
Eg kunstkende en anden dame, der pludselig have fo rade over et bornehave. Det gik st?rkt. Hunkon var blevet k?reste ved hj?lp af alt herre, jeg kendte perifert. Han havde to, hunkon havde to. Og nu om stunder skulle ma derefter kolonihave husnummer fem. Jeg modte hende, sandelig barnet var komplet nyt og kanon. Jeg kom oven i kobet at synes hojt, at det var nej for resten at finde behag hendes dueunge, medmindre at overhor sine egne ?ggestokke akkompagnere og ogsa kastagnetter. Hvis fol moment er enli plu godt klaret. Damemenneske sikke i lobet af mig, uudgrundeligt hvordan alt havfrue, idet Costa Rica kvinder til Г¦gteskab fuld kvinde, der ser ind i fuld underordne kvindes nerv.